Tag Archives: Snackoplevelser

Freakshake-party med Yelp

freakshake

Denne her fuldstændig overdådige FREAKSHAKE snackede jeg i sidste uge, da Yelp inviterede til Freakshake-party hos Djuus Copenhagen, der ligger på Blegdamsvej 78. Vi tog faktisk forskud på en hel uges fest, som starter i dag, i anledningen af international veganerdag. Hele ugen har Yelp nemlig arrangeret en masse fantastiske rabatter rundt om i København under temaet Veganvikings, for at sætte fokus på vegansk mad. I denne uge kan du blandt andet få to Freakshakes for en´s pris hos Djuus Copenhagen, hvis du tjekker ind med Yelp-appen. Den er hel fantastisk med chokolade, banan og oreo og så er den selvfølgelig vegansk!

facebooktwitterpinterestmailby feather

Biscottis fra Café no.11

cafe-no-11

Lige ved siden af mit arbejde ligger den hyggeligste café med et særlig fint snackudvalg. Café no.11 emmer først og fremmest af god stemning, og du bliver altid mødt af det sødeste personale. I dag hentede jeg de her biscottis med chokolade og mandler til eftermiddagskaffen på kontoret til mine søde kolleger. Hvis du kommer forbi Sankt Annæ plads bag Kongens Nytorv, så sving ind forbi deres fine snackudvalg.

facebooktwitterpinterestmailby feather

Glimt fra Milano

Snack-hygge Milano

Påsken blev nydt i solrige Milano med massevis af snack-herligheder. Det er virkelig den perfekte by at besøge, hvis du er livsnyder og vild med snacks og storbyliv. Jeg blev ret forelsket i deres apperitivo, som i al sin enkelthed går ud på, at man køber en drink eller et glas vin, og med i prisen følger så et udbud af snacks. Typisk i stil med dem du ser ovenfor, som du så henter selv, og udvælger ved bardisken. Flere eftermiddage blev nydt på denne måde med vin og snacks i solen – hel fantastisk. Byen gjorde virkelig indtryk på mig med sin fine blanding af en afslappet stemning og snacks midt i mellem fancy modebutikker og stilfulde milanesere. Helt klart en by jeg kunne vende tilbage til igen. Efter påske har den igen stået på speciale. Vi har deadline om halvanden måned, og har lidt travlt, så det var helt perfekt med et milanesisk afbræk fyldt med snack-hygge.

facebooktwitterpinterestmailby feather