Tag Archives: Frk. Snack

Kokostoppe

 kokostoppe-2

Kokos og chokolade er en magisk kombination, og det kom der de her fine kokostoppe ud af. Jeg valgte en hel simpel udgave uden marcipan, æg og sukker, der ellers udgør de klassiske slags, men for mig er de rigelig søde i forvejen. De smager fantastisk, og kræver ikke meget tid eller arbejde. Alt du skal bruge er tre ingredienser, og så har du en sød, knasende og fin lille snack.

Det skal du bruge til dine kokostoppe – ca. 30 styks:
En dåse kondenseret mælk – 400 g
Ca. 350 g kokosmel
Mørk chokolade

Sådan gør du:
Bland kondenseret mælk og kokosmel i en skål, og rør det godt sammen. Lad massen hvile i 2-3 timer, så det er nemmere at forme dine kokostoppe. Form herefter små kugler med hænderne, og sæt dem på en bageplade. Bag dine kokostoppe i ovnen på 200 grader i cirka 15 minutter til de er lidt gyldne. Lad dem køle af og pynt med mørk chokolade!

facebooktwitterpinterestmailby feather

Festlige fastelavnsboller

Festlige fastelavnsboller

I søndags havde vi besøg af min kærestes lille nevø, og så var det jo oplagt at lave fine fastelavnsboller med blå glasur og sølvstøv. Jeg kan bedst lide de her gammeldags fastelavnsboller lavet på sød gærdej med vaniljecreme inden i. Opskriften finder du lige her, og hvis du vil pynte med farve og glimmer, så er det bare en tur i det lokale supermarked. Mange steder har de både farve, og spiseligt støv du kan drysse på. Helt perfekt til en festlig og vinterlig fastelavnsbolle til de små.

Rigtig god snackfyldt weekend til jer alle sammen!

facebooktwitterpinterestmailby feather

Freakshake-party med Yelp

freakshake

Denne her fuldstændig overdådige FREAKSHAKE snackede jeg i sidste uge, da Yelp inviterede til Freakshake-party hos Djuus Copenhagen, der ligger på Blegdamsvej 78. Vi tog faktisk forskud på en hel uges fest, som starter i dag, i anledningen af international veganerdag. Hele ugen har Yelp nemlig arrangeret en masse fantastiske rabatter rundt om i København under temaet Veganvikings, for at sætte fokus på vegansk mad. I denne uge kan du blandt andet få to Freakshakes for en´s pris hos Djuus Copenhagen, hvis du tjekker ind med Yelp-appen. Den er hel fantastisk med chokolade, banan og oreo og så er den selvfølgelig vegansk!

facebooktwitterpinterestmailby feather

Biscottis fra Café no.11

cafe-no-11

Lige ved siden af mit arbejde ligger den hyggeligste café med et særlig fint snackudvalg. Café no.11 emmer først og fremmest af god stemning, og du bliver altid mødt af det sødeste personale. I dag hentede jeg de her biscottis med chokolade og mandler til eftermiddagskaffen på kontoret til mine søde kolleger. Hvis du kommer forbi Sankt Annæ plads bag Kongens Nytorv, så sving ind forbi deres fine snackudvalg.

facebooktwitterpinterestmailby feather

Chokobrownie på en regnvejrsdag

chokobrownie-med-valnodder

Efteråret er rigtig kommet. Det rusker og regner, og en grå og regnfyldt mandag som i går krævede altså en brownie af den gode mumsede slags. Med grå dage i vente, så blev denne lækre chokobrownie med valnødder weekendens snackprojekt. Men projekt er måske så meget sagt, for den er ganske simpel at lave, og smager helt fantastisk. Opskriften finder du lige her i et tidligere indlæg !

facebooktwitterpinterestmailby feather

Chiasnack, min nye morgenmadsfavorit

chiasnack

Hej alle sammen! Jeg tænkte, at jeg lige ville tjekke ind og sige hej efter mange stille måneder og dele min nye morgenmadsfavorit med jer. Jeg har nemlig lige opdaget chiagrød, og nu forstår jeg endelig hypen. Det er jo fantastisk nemt, lækkert og godt. Du har måske været lidt hurtigere end mig, men hvis du ikk har smagt det endnu, så kan du prøve denne opskrift, som hitter lige for tiden hjemme hos mig. Jeg elsker, hvor nemt det er. Jeg blander det om aftnen, sætter det i køleskabet over natten og vupti, så der morgenmad!

Det skal du bruge til din chiasnack
2 spsk chiafrø
1 tsk hampfrø
2 dl mandelmælk
Toppings: Det du kan li´

facebooktwitterpinterestmailby feather