Tag Archives: Chokosnacks

Kokostoppe

 kokostoppe-2

Kokos og chokolade er en magisk kombination, og det kom der de her fine kokostoppe ud af. Jeg valgte en hel simpel udgave uden marcipan, æg og sukker, der ellers udgør de klassiske slags, men for mig er de rigelig søde i forvejen. De smager fantastisk, og kræver ikke meget tid eller arbejde. Alt du skal bruge er tre ingredienser, og så har du en sød, knasende og fin lille snack.

Det skal du bruge til dine kokostoppe – ca. 30 styks:
En dåse kondenseret mælk – 400 g
Ca. 350 g kokosmel
Mørk chokolade

Sådan gør du:
Bland kondenseret mælk og kokosmel i en skål, og rør det godt sammen. Lad massen hvile i 2-3 timer, så det er nemmere at forme dine kokostoppe. Form herefter små kugler med hænderne, og sæt dem på en bageplade. Bag dine kokostoppe i ovnen på 200 grader i cirka 15 minutter til de er lidt gyldne. Lad dem køle af og pynt med mørk chokolade!

facebooktwitterpinterestmailby feather

Chokobrownie på en regnvejrsdag

chokobrownie-med-valnodder

Efteråret er rigtig kommet. Det rusker og regner, og en grå og regnfyldt mandag som i går krævede altså en brownie af den gode mumsede slags. Med grå dage i vente, så blev denne lækre chokobrownie med valnødder weekendens snackprojekt. Men projekt er måske så meget sagt, for den er ganske simpel at lave, og smager helt fantastisk. Opskriften finder du lige her i et tidligere indlæg !

facebooktwitterpinterestmailby feather

Chokocupcakes med kaffefrosting

Chokocupcakes med kaffefrosting

Jeg er ret vild med de her fine cupcakes, og jeg er særlig vild med den kaffefrosting, der er på toppen. Kombineret med en fyldig smag af chokolade fra Frk. Snacks chokolademuffins, er det ren nydelse. Da de er meget fyldige i smagen, synes jeg, at de gør sig bedst i en mindre udgave som her i mini cupcakes.

Opskriften på chokocupcakes finder du her og den fine frosting er fra Frk. Cutecarbs. En dygtig fotograf og blogger. Find opskriften lige her og giv hendes fine blog et besøg.

Chokocupcakes med kaffefrosting 2Følg Frk. Snack på facebook eller på bloglovin, så går du ikke glip af nye lækre snacks. Du kan også finde mig på instagram @frk_snack

facebooktwitterpinterestmailby feather

Hurra for 6 snack-måneder

Sponsoreret indlæg. I dag er det præcis 6 måneder siden, at bloggen gik i luften! Og hvilke 6 måneder. Jeg er så taknemmelig og glad. Det har været en fantastisk oplevelse at få lov at dele min kærlighed til snacks med jer. En Stor TAK fordi at I følger med og gør det her muligt.

Frk Snack Chokosnacks fra ChokoladeSmag

Som en tak til jer læsere har I mulighed for at vinde kvalitets chokolade fra Chokoladesmag. Det er økologisk og Fairtrade lækker-lade når det er aller bedst. Måske har I opdaget at jeg elsker chokolade? Det er simpelthen noget af det bedste jeg ved. Hvad er det bedste du ved? Fortæl mig hvad der er din yndlings snack i kommentarfeltet, så finder jeg en vinder på mandag og sender de her chokoSnacks afsted til én af jer søde læsere. Husk at skrive jeres mail, så jeg kan kontakte jer. Glæder mig til at høre fra jer.

Kærlige snack-hilsner fra Heidi

facebooktwitterpinterestmailby feather

Popcorn med chokolade

Frk Snack Popcorn med chokolade 3

Hvis du har tid til lidt snackoplevelser i weekenden, så skal du prøve at lave popcorn med chokolade. Jeg er flere gange stødt på det, men har aldrig selv smagt det, så derfor blev det én af ugens forsøg. Det er nemt at lave, og så må jeg sige, at jeg virkelig godt kan lide smagen af popcorn og chokolade sammen.

Det skal du bruge til dine Popcorn med chokolade:
0,5 dl majskerner
1 spsk olie
ca. 100 g mørk chokolade (70%)
Lidt salt

Sådan gør du:
Kom olie og majskorn i en stor gryde. Læg låg på og varm gryden op, så dine majskorn begynder at poppe. Ryst jævnligt gryden. Når der ikke er flere majskorn der popper, er de færdige. Læg dine popcorn på et stykke bagepapir og spred dem lidt så de kan køle af. Smelt chokolade forsigtigt i en gryde. Kom lidt salt på dine popcorn og hæld smeltet chokolade ud over. Rør rundt med en dejskraber til alle popcorn er dækket med lidt chokolade. Vent ca. 30-60 minutter til chokoladen er stivnet og nyd dine popcorn med chokolade!

facebooktwitterpinterestmailby feather

Frk. Snacks Protein Chokokugler

Frk Snack 211

Dagens snack er til de perioder, hvor du har lyst til noget lækkert og ik´ vil loades med sukker og tomme kalorier. De her kugler smager rigtig godt, og er hurtige at lave. De minder lidt om havregrynskugler, men har en lidt mere sprød og knasende fornemmelse, og så er der proteinpulver i.

Til Frk. Snacks Protein Chokokugler skal du bruge:
1 stor spsk proteinpulver (Vanilje)
1 dl kokosmel
1 dl havregryn
1 tsk chiafrø
ca. 3-4 spsk kokosmælk fra en dåse (eller til de har en konsistens du vil have)
Ca. 40 g grofthakket mørk chokolade (70%)

Sådan gør du:
Hak chokoladen og bland det hele sammen. Form små kugler med en ske og sæt dem i fryseren i ca. 30-45 minutter, og de er klar til servering.
Jeg opbevarer dem i køleskab efterfølgende, og det kan du også gøre med resten af din kokosmælk i en lufttæt beholder. Hvis du vil lave de mere klassiske havregrynskugler, så finder du Frk. Snacks Havregrynskugler uden tilsat sukker lige her.

facebooktwitterpinterestmailby feather