Fastelavnsboller med vaniljecreme!

Fastelavnsboller-3

Jeg har snacket så utrolig mange fastelavnsboller her de sidste par uger. Min helt klare favorit er denne her traditionelle variant med vaniljecreme indeni.  Jeg har eksperimenteret lidt med opskriften, og fundet frem til denne her, som jeg synes er blevet ret fin. Den er simpel, men stadig udsøgt med kardemomme og vaniljecreme, og så kan du pynte med dine favoritter på toppen.  Sidste år lavede jeg fastelavnsboller med mynte. Dem kan du finde lige her, hvis du har mod på en lidt mere alternativ og festlig fastelavnsbolle.

Det skal du bruge til dine Fastelavnsboller:
200 g  smør
1,5 dl sødmælk
50 g gær
ca. 8 dl mel
2 spsk sukker
1 æg
Lidt groft salt
2 store tsk kardemomme

Vaniljecreme:
2,5 dl sødmælk
2 spsk sukker
1/2 stang vanilje
2 tsk vaniljepulver
1 æg
1 spsk majsstivelse

Pynt:
Flormelis
Vand
Hakkede pistacie kerner
Tørrede hindbær
Sølv støv

Sådan gør du:
Smelt smør i en gryde og kom sødmælk i. Rør gær ud i blandingen og tilsæt resten af ingredienserne. Rør dejen sammen med en ske, og ælt til sidst dejen helt lind med hænderne. Sæt dejen til at hæve i 45 min.

Lav vaniljecreme i mellemtiden ved at blande alle ingredienser i en gryde, og rør rundt under opkog. Lad cremen køle af og tænd ovnen på 200 grader. Ta´ dejen og rul den ud på et meldrysset bord. Skær den i kvadrater, og kom en skefuld creme på hver stykke og bøj spidserne ind mod hinanden. Klem rigtig godt sammen om spidserne, og sikre dig at de er helt lukket. Læg bollerne på en bageplade med bagepapir med lukningen nedad. Sæt dine boller til at efterhæve i ca. 30 minutter. Bag dine fastelavnsboller midt i ovnen på 200 grader i ca. 20 minutter. Lad bollerne afkøle på en rist inden du pynter med glasur, hakkede pistacie kerner, tørrede hindbær og sølv støv.

Rigtig god fornøjelse!

facebooktwitterpinterestmailby feather

One thought on “Fastelavnsboller med vaniljecreme!

  1. Bageren fra Østerbro

    Fantastisk opskrift! De bedste fastelavnsboller jeg længe har smagt! Total moshi-moshi konsistens og kræs til snackpakken :-)

    Reply

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *