Fastelavnsboller med mynte!

Frk Snack Fastelavnsboller med mynthe

Mynte dufter, og smager fantastisk, og minder mig lidt om forår og sommer. Jeg er helt klart mest til de her gammeldags fastelavnsboller med creme indeni, og siden jeg er så vild med mynte for tiden, så måtte det afprøves.
Jeg har forsøgt at ramme en tydelig smag af mynte uden, at den dominerer fuldstændig. Jeg synes faktisk, at de lykkedes ret godt, og så kan jeg virkelig godt li´ det grønne mynte-tema med hakkede mandler.

Det skal du bruge til 16 Fastelavnsboller med mynte:
200 g smør
1,5 dl mælk
50 g gær
Ca. 6 dl hvedemel
1 tsk kardemomme
2 spsk sukker
1 stort æg
Mynte Creme:
3 dl mælk
2 spsk sukker
Vaniljekorn fra 1/2 vaniljestang
2 æg
2 spsk majsstivelse
5-6 tsk mynte krydderi
Pynt:
Flormelis
Grøn frugtfarve
Hakkede mandler

Frk Snacks Fastelavnsbolle med mynthe

Sådan gør du:
Smelt smør i en gryde og hæld mælken i. Rør gær ud i blandingen og tilsæt resten af ingredienserne. Rør dejen lind med en ske. Lad den hæve tildækket i ca. 30 minutter. Lav i mellemtiden cremen og kom alle ingredienserne i en gryde. Pisk det godt sammen og kog cremen op mens du rører i et par minutter og lad den så afkøle.
Når dejen er færdig med at hæve rulles den ud på et bord med lidt mel på. Form den til en firkant – ca. 30 cm på hver side. Skær firkanter ud i ca. 16 kvadrater. Kom lidt creme på hver kvadrat. Bøj spidserne ind mod hinanden/midten og klem dejen godt sammen om cremen. Læg bollerne på en bageplade med bagepapir så lukningen er nedad. Lad bollerne efterhæve i 30 minutter. Bages midt i ovnen på 200 grader i ca. 20 minutter. Lad dem afkøle mens du laver glasur af flormelis, lidt grøn frugtfarve og vand. Kom glasur og hakkede mandler på inden servering.

facebooktwitterpinterestmailby feather

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *