Category Archives: Drikkeklar snacks

Kokoshindbærsnack

 Kokos hindbær snack

Efter flere travle dage var køleskabet tomt, da jeg i morges ville sidde i gården og nyde solstrålerne og en kop kaffe på min fridag. Så det blev til en hurtig morgensnack, med det jeg lige kunne finde i fryseren og på hylderne. Den er nem, sød og frisk og kan nydes på alle tider af døgnet.

Til din KokoshindbærSnack skal du bruge:
1 dåse kokosmælk
To håndfuld hindbær
1 banan
En stor spiseske peanutbutter
Isterninger
Portionen giver to mellemstore glas!

Blend det hele sammen og nyd din Kokoshindbærsnack. Velbekomme :)

facebooktwitterpinterestmailby feather

Blåbærmilkshake med hindbær og kakao!

Frk Snack Milkshake med blåbær, hindbær og kakao

Sommeren er over os, og det betyder eksamen for mit vedkommende. De tidlige morgener med bøgerne kræver lidt gode snacks at starte på. Lige for tiden er denne snack et hit. Det er en blåbærmilkshake på soyamælk med hindbær og rå kakaonips. Det er en sød milkshake med en frisk smag af bær, særligt hvis du pynter med lidt hindbær på toppen. Du kan selvfølgelig bruge den mælk du bedst kan lide, men soyamælk med vaniljesmag giver en særlig sød og mild smag.

Sådan laver du Blåbærmilkshake med hindbær og kakao:
Ca 2 dl Soyamælk (med vanilje smag)
1 dl Blåbær
Lidt hindbær
Rå kakaonips fra Urtekram/chokoladestykker

Blend soyamælk med blåbær og hindbær, og kom lidt hindbær på toppen. Pynt med rå kakaonips og nyd din Blåbærs Milkshake!

facebooktwitterpinterestmailby feather

Frk. Snacks Mangobanansmoothie

Frk Snacks Mango banan smoothie

Dagene har været lidt travle, og jeg har ik´ lige haft tiden til at få opdaget snack-universet. Men nu er jeg her igen, og denne gang med en sød drik, nemlig en Mangobanansmoothie. Jeg elsker en nem, naturlig og frisk snack som denne her. Farven gør mig glad, og minder mig om, at sol og sommer er lige om hjørnet. Jeg tilføjer lidt saft fra en citron for, at friske den søde smag lidt op. Der er til et stort glas eller to små.

Det skal du bruge til Frk. Snacks Mango banan smoothie:
1 mango
1 banan
ca. 1 dl koldt vand
Saften fra ca. en 1/2 citron

Sådan gør du:
Blend mango, banan og vand og smag til med lidt citronsaft. Kom isterninger i og bananstykker på toppen.

facebooktwitterpinterestmailby feather

Lørdag aften med sød Kokosbanansmoothie

Frk Snack Kokos Banan Smoothie

Lørdagens rolige tempo fortsætter på sofaen i aften med denne søde smoothie. Det er måske nærmere en milkshake, men nu kom den altså til at hedde smoothie. Den er næsten som flydende slik, og kan måske ligefrem være et godt alternativ til weekendens slikskål. Kokosmælk indeholder en god mængde vegetabilsk fedt, og banan er også en lækker fedtet frugt med gode vitaminer og mineraler. Jeg bruger banan fra fryseren, som jeg på forhånd har skåret og frosset ned.

Det skal du bruge til Frk. Snacks Kokos Banan Smoothie:
1 dl kokosmælk
ca. 1- 1,5 banan
0,5 dl rismælk
Et par skiver banan på toppen

Sådan gør du:
Blend alle ingredienser og kom et par skiver banan på toppen.

Velbekomme og rigtig god lørdag aften!

facebooktwitterpinterestmailby feather

Frk. Snacks Vinterdrik med gulerod, appelsin og ingefær!

Frk Snack vinterdrik

I denne her mørke vintertid kan det være vigtigt med snacks, der giver energi. Jeg kan virkelig godt føle mig træt og tung, når solen er langt væk og dagene er korte. Denne her vinterdrik er frisk og nærende med C- og A vitaminer, og så er den virkelig smuk med den orange farve. Jeg vågner mentalt af den friske smag af appelsin og ingefær, og farven giver mig et lille smil på læben.

Sådan laver du Frk. Snacks Vinterdrik:
1-1,5 mellemstor gulerod
Saften fra 2 appelsiner
Lidt ingefær

Hak gulerødderne i mindre stykker og pres saften fra dine appelsiner. Blend det hele og kom lidt ingefær i til det har den ønskede smag. Hvis du ønsker en mere syrlig drik, kan du altid pifte den op med lidt citron eller lime, så vågner du i hvert fald på de trætte dage. Der er til ca. 2 glas!

facebooktwitterpinterestmailby feather

Frk. Snacks Hvide Julegløg

Frk Snack 467

I sidste uge havde jeg besøg af nogle piger til lidt julehygge, og i stedet for rød gløg lavede jeg hvid gløg. Det har jeg gjort flere år, og er blevet så glad for den. Rød gløg er også lækkert, men jeg synes nogle gange, at det kan blive lidt for tungt. Denne her hvide gløg er virkelig lækker. Med en masse kanel og stjerneanis kan den sagtens varme på en kølig og hyggelig vinteraften. Jeg har lavet min hvide gløg med hvidvin og hyldeblomst, men der er også mange andre lækre opskrifter med for eksempel rom. Jeg lavede til fem personer, men med denne opskrift var der nok til flere små glas i løbet af aftnen.

Det skal du bruge til Frk. Snacks Hvide Julegløg:
10 dl hyldeblomst
15 dl hvidvin
6 kanelstænger
4 spsk nelliker
10 stjerneanis
Skallen fra en 1/2 økologisk appelsin

Sådan gør du:
Varm alle ingredienserne i en gryde undtagen hvidvin og lad det stå og simre i et par timer. Hæld derefter hvidvinen i og varm din gløg op uden at den koger. Si krydderierne fra hvis du vil, men du kan også lade dem være i så de kan pynte lidt. Server din hvide julegløg i glas fine glas.

Frk Snack 462

facebooktwitterpinterestmailby feather