Author Archives: Frk. Snack

Kokostoppe

 kokostoppe-2

Kokos og chokolade er en magisk kombination, og det kom der de her fine kokostoppe ud af. Jeg valgte en hel simpel udgave uden marcipan, æg og sukker, der ellers udgør de klassiske slags, men for mig er de rigelig søde i forvejen. De smager fantastisk, og kræver ikke meget tid eller arbejde. Alt du skal bruge er tre ingredienser, og så har du en sød, knasende og fin lille snack.

Det skal du bruge til dine kokostoppe – ca. 30 styks:
En dåse kondenseret mælk – 400 g
Ca. 350 g kokosmel
Mørk chokolade

Sådan gør du:
Bland kondenseret mælk og kokosmel i en skål, og rør det godt sammen. Lad massen hvile i 2-3 timer, så det er nemmere at forme dine kokostoppe. Form herefter små kugler med hænderne, og sæt dem på en bageplade. Bag dine kokostoppe i ovnen på 200 grader i cirka 15 minutter til de er lidt gyldne. Lad dem køle af og pynt med mørk chokolade!

facebooktwitterpinterestmailby feather

Festlige fastelavnsboller

Festlige fastelavnsboller

I søndags havde vi besøg af min kærestes lille nevø, og så var det jo oplagt at lave fine fastelavnsboller med blå glasur og sølvstøv. Jeg kan bedst lide de her gammeldags fastelavnsboller lavet på sød gærdej med vaniljecreme inden i. Opskriften finder du lige her, og hvis du vil pynte med farve og glimmer, så er det bare en tur i det lokale supermarked. Mange steder har de både farve, og spiseligt støv du kan drysse på. Helt perfekt til en festlig og vinterlig fastelavnsbolle til de små.

Rigtig god snackfyldt weekend til jer alle sammen!

facebooktwitterpinterestmailby feather

Januar, nyt år og nye muligheder!

Januarhygge

Kære søde følgere, et forsinket og rigtig godt nytår til jer alle sammen. Som sædvanlig er jeg lidt sen på den med nytårshilsnerne, men jeg håber, at I har fået en god start på året, og er forventningsfulde og klar til 2017. Efter en længere ferie i Thailand, hvor jeg har nydt det hyggelige og rolige ø-liv, er jeg hjemme igen – afslappet, opladt og klar til et nyt år. Jeg glæder mig til at dele snacks og hverdagsløjer med jer igen … det jo snart fastelavn :)

Rigtig god tirsdag derude – Kærligst Heidi

facebooktwitterpinterestmailby feather

Frk. Snacks kokospandekager

kokospandekager

Min søndag morgen er gået med de her fine kokospandekager, kaffe og kys. Simpelthen en magisk start på dagen. Kokosmælk giver en sød smag, og tykkere dej, som bliver til små perfekte brunchpandekager – her serveret med smeltet hvid chokolade og hakkede mandler.

Det skal du bruge til Frk. Snacks kokospandekager
2 æg
1 dåse kokosmælk
2-3 dl hvedemel
Ca. 1 dl grahamsmel
2 tsk vaniljepulver
1 tsk kardemomme
Lidt salt
Lidt bagepulver

Sådan gør du
Start med at røre æg og kokosmælk sammen med piskeris og tilsæt så resten af ingredienserne. Lad dejen hvile i køleskab, mens du varmer panden op. Steg kokospandekagerne i smør eller kokosolie på en varm pande, og server med dine favoritter på toppen!

facebooktwitterpinterestmailby feather

Freakshake-party med Yelp

freakshake

Denne her fuldstændig overdådige FREAKSHAKE snackede jeg i sidste uge, da Yelp inviterede til Freakshake-party hos Djuus Copenhagen, der ligger på Blegdamsvej 78. Vi tog faktisk forskud på en hel uges fest, som starter i dag, i anledningen af international veganerdag. Hele ugen har Yelp nemlig arrangeret en masse fantastiske rabatter rundt om i København under temaet Veganvikings, for at sætte fokus på vegansk mad. I denne uge kan du blandt andet få to Freakshakes for en´s pris hos Djuus Copenhagen, hvis du tjekker ind med Yelp-appen. Den er hel fantastisk med chokolade, banan og oreo og så er den selvfølgelig vegansk!

facebooktwitterpinterestmailby feather

Biscottis fra Café no.11

cafe-no-11

Lige ved siden af mit arbejde ligger den hyggeligste café med et særlig fint snackudvalg. Café no.11 emmer først og fremmest af god stemning, og du bliver altid mødt af det sødeste personale. I dag hentede jeg de her biscottis med chokolade og mandler til eftermiddagskaffen på kontoret til mine søde kolleger. Hvis du kommer forbi Sankt Annæ plads bag Kongens Nytorv, så sving ind forbi deres fine snackudvalg.

facebooktwitterpinterestmailby feather